
Indlæser
Onsdag d. 9. april 2025 kl. 14:30 til 16:00
Tirsdag d. 8. april 2025 kl. 09:00
Solrød Bio ,
Tjørneholmvej 10,
2680 Solrød Strand
Solrød Bio
Tjørneholmvej 10
2680 Solrød Strand
Grænselandshistorier – om at leve sammen efter en tung tid
På 85 års dagen for Hitlertysklands besættelse af Danmark fortæller tre børn af grænselandet Sønderjylland, hvordan det var at vokse op med de nationale spændinger, to verdenskrige og en besættelsestid havde efterladt til dem
På Flensborgvej i Aabenraa var der en gang nogle lygtepæle af metal.
Der var huller i nogle af dem. Og hvert år på denne årstid blev der malet en rød-hvid ring omkring disse huller.
Drengen, der dengang i 60’erne og 70’erne gerne og ofte legede i området, forstod først senere i sit liv, hvorfor den rød-hvide maling blev frisket op en gang om året.
Nærmest samtidigt kørte en ung radio- og TV mekanikerlærling rundt i slotsbyen Gråsten, 15-16 km sydøst for Aabenraa, med en makker, der ikke var helt som ham. De kom fint ud af det med hinanden. Men de fik aldrig drukket en bajer sammen. Det gjorde man nemlig bare ikke.
Den unge lærling var vokset op i præstegården lige over for en ejendom på Slotsbakken i Gråsten, som havde status af noget særligt.
For her boede der nemlig nogle mennesker, der var anderledes. Blandt andet en lille pige, der med længsel kiggede over på præstegården overfor, og som så gerne ville lege med alle de børn, som hun kunne se komme der.
Men det måtte hun ikke. Fordi hun var anderledes.
Men en dag sneg hun sig alligevel derover…
Hvad der så skete – og hvordan det hænger sammen med lærlingen og drengen og skudhullerne på Flensborgvej i Aabenraa – får du mere at vide om, hvis du kommer til foredraget ”Grænselandshistorier” i Solrød Bio onsdag den 9. april kl. 15-17.
For den 9. april er det præcist 85 år siden, Hitlers tyske tropper fløj ind over København og rykkede ind over grænsen, besatte Danmark og indledte fem svære år, der den dag i dag beskæftiger os.
Pigen og lærlingen fra Gråsten, og drengen fra Aabenraa, har siden fundet sammen og vil ud fra egne oplevelser fortælle, hvordan det var at vokset op i efterdønningerne af denne tunge tid, når skæbnen nu ville, at de var opvokset på henholdsvis tysk og dansk side i grænselandet Sønderjylland, hvor de nationale spændinger af historiske grunde trådte tydeligere frem end i resten af landet
Radio- og TV mekanikerlærlingen er Povl Knudsen fra HC 1 i Solrød, drengen er Fred Jacobsen fra HC 2 i Solrød og pigen er Karin Møller Christensen, barnebarn af Jens Møller, den tyske nazileder i Sønderjylland. Hun var barn i netop ejendommen på Slotsbakken i Gråsten, lige over for præstegården, hvor Povl voksede op.
Det er historier om, hvem man måtte lege med, hvem man måtte handle og ikke handle hos, og hvad der ikke blev fortalt om i drengens hjem i 60’ernes og 70’ernes Aabenraa.
Foredraget ”Grænselandshistorier” er et tilbud fra Hemingway Club 1 og 2 i Solrød og finder sted i Solrød Bio onsdag den 9. april kl. 15-17. Der serveres kaffe fra kl. 14.30.
Bemærk tidspunktet, der af praktiske årsager afviger fra de to klubbers normale mødetidspunkter.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
Hemingway Club 2, Solrød
Tlf: +45 29 83 80 52
info.solrod2@hemingwayclub.dk
Hemingway Club 2, Solrød
Tlf: +45 29 83 80 52
info.solrod2@hemingwayclub.dk